VELKOMMEN TIL ROS PRIVATSKOLE

Ros Privatskole er en ét-sporet friskole i Roskilde, hvor faglighed, dannelse og fællesskab er grundlæggende værdier i hverdagen. Skolen har til formål at tilbyde undervisning, der står mål med folkeskolen, og som samtidig tager udgangspunkt i det enkelte barns trivsel, udvikling og ansvarsfølelse.

Skolen åbnede dørene i 2012 med klasser fra 0. til 5. klasse og havde på daværende tidspunkt 120 elever. Siden da har Ros Privatskole udviklet sig i takt med eleverne og dimitterede sine første afgangselever i skoleåret 2016/2017. I dag har skolen over 210 elever.

Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, herunder gældende del-, trin- og slutmål samt de vejledende læseplaner for folkeskolen, med undtagelser i tyrkisk og religion. Skolen tilbyder Folkeskolens Afgangsprøver (FSA), dog er skolen prøvefri i faget kristendomskundskab.

På Ros Privatskole lægger vi vægt på både elevernes faglige udbytte og deres personlige, sociale og etiske dannelse. Skolens hverdag er kendetegnet ved tydelige rammer, gensidig respekt og et trygt læringsmiljø, hvor eleverne mødes med forventninger, tillid og anerkendelse.

Et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem er en forudsætning for elevernes trivsel og læring og prioriteres højt i skolens daglige arbejde.

I er altid velkomne til at kontakte skolen, hvis I har spørgsmål eller ønsker at besøge os og få et indblik i hverdagen på Ros Privatskole.

SKOLENS FORMÅL

Faglighed

At give en undervisning inden for børnehaveklasse til og med 9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves af undervisningen i folkeskolen.

Fællesskab

At skabe et omsorgsfuldt skolemiljø, hvor børn med forskellig etnisk, national og social baggrund får mulighed for at vokse op og udvikle sig i fællesskab.

Dannelse

At stræbe efter at give børnene en bred forståelse og indsigt i både det nationale og internationale samfund, de lever i, gennem arbejde med sproglige, kulturelle og samfundsmæssige aspekter.

Hverdagen på Ros Privatskole

GENERELT

Her finder I generelle oplysninger om hverdagen på Ros Privatskole samt information om elevrådet, pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), skolesundhedspleje, UU-vejledning og skolemælk. 

SFO

Her kan I læse mere om SFO’en, herunder åbningstider, før skole (MiniSFO), sommer-SFO. og ferieplan.

Indskoling

0.-3. klasse

I indskolingen lægger vi stor vægt på tryghed, trivsel og fællesskab, så eleverne får en god og tryg start på deres skoleliv på Ros Privatskole. Eleverne lærer gradvist, hvad det vil sige at gå i skole, og der arbejdes målrettet med at skabe faste rammer og genkendelige strukturer i hverdagen.

I indskolingen samarbejder lærere og pædagoger tæt om elevernes trivsel og udvikling. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns behov, så eleverne mødes fagligt i deres nærmeste udviklingszone.

Det primære faglige fokus i indskolingen er læsning og grundlæggende færdigheder, da dette danner fundamentet for videre læring på de efterfølgende klassetrin. Samtidig arbejder vi med sociale kompetencer, nysgerrighed og lysten til at lære.

Mellemtrin

4.-6. klasse

På mellemtrinnet stilles der gradvist større krav til elevernes faglige og personlige ansvar. Eleverne forventes i stigende grad at kunne arbejde mere selvstændigt, tage ansvar for deres skolearbejde og være aktive deltagere i undervisningen.

Vi arbejder målrettet med at styrke elevernes faglige kompetencer og studievaner, samtidig med at der fortsat er fokus på trivsel og fællesskab. Eleverne lærer at samarbejde, respektere forskellighed og tage hensyn til hinanden – både fagligt og socialt.

Mellemtrinnet er en vigtig periode, hvor eleverne udvikler deres selvstændighed og forberedes til de krav, der møder dem i udskolingen.

Udskoling

7.-9. klasse

I udskolingen er fokus rettet mod, at eleverne når de faglige mål i de enkelte fag og forberedes grundigt til folkeskolens afgangsprøver. Eleverne arbejder mere målrettet og struktureret med deres fag og trænes i at tage ansvar for egen læring.

Lærerne giver løbende feedback på opgaver og afleveringer, så eleverne lærer at reflektere over deres arbejde og udvikle sig både fagligt og personligt. Der arbejdes bevidst med studiekompetencer, ansvarlighed og selvstændighed.

Udskolingen skal ruste eleverne til en ungdomsuddannelse og livet efter grundskolen – med både faglige kompetencer, personligt ansvar og tro på egne evner.

BESTYRELSEN

Alle medlemmer vælges for en periode på 3 år ad gangen. Skolebestyrelsen har det overordnede ansvar for skolens drift og udvikling og arbejder i overensstemmelse med gældende lovgivning for frie grundskoler. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for skolens virke og understøtter skolens værdigrundlag og formål. Bestyrelsen har endvidere ansvar for skolens strategiske retning, økonomi og overordnede rammer, mens den daglige drift varetages af skolens ledelse. Efter den ordinære generalforsamling den 12. april 2026 samt det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde er Ros Privatskoles skolebestyrelse sammensat som følger:

Valgt

2026

Emel Ugurlu

Forperson

Udpeget

2024

Tekin Özer

Næstforperson

Valgt

2025

Yasemin Aydemir

Bestyrelsesmedlem

Hülya Kaya

Bestyrelsesmedlem

Udpeget

2026

Valgt

2026

Ali Uslu

Bestyrelsesmedlem

Pembe Kahraman

Bestyrelsesmedlem

Udpeget

2026

Valgt

2025

Yakup Kekec

Bestyrelsesmedlem

DOKUMENTER

Ros Privatskoles offentlige dokumenter giver indblik i skolens mål, planer og forpligtelser.

Skolens tilsynsførende er: Nick Stær Andersen (Torben)

POLITIKKER OG HÅNDBØGER