Optagelse, venteliste og indskrivning

Ros Privatskole & Ros Børnehave

Vi oplever stor interesse for Ros Privatskole og Ros Børnehave og anbefaler derfor, at I skriver jeres barn på ventelisten i god tid. På denne side kan I læse om optagelse, venteliste og indskrivning for både skole og børnehave.

Alle kommende elever og deres forældre inviteres til en samtale som led i optagelsesprocessen. Her afstemmer vi gensidige forventninger og taler om barnets trivsel og hverdag samt om, hvad I kan forvente af skolen eller børnehaven – og hvad vi forventer af elever, børn og forældre. Det er vigtigt for os at sikre, at Ros Privatskole eller Ros Børnehave er det rette match for barnet og familien.

Ved optagelse tilstræber vi:

  • en god social og faglig balance
  • trygge og velfungerende fællesskaber
  • en så vidt muligt ligelig kønsfordeling (skole)

Børn fra Ros Børnehave samt søskende til elever og børn i institutionen har fortrinsret.

Bemærk: Ved opskrivning på ventelisten fremsendes en kvittering. Denne kan i enkelte tilfælde ende i spamfilteret.


Optagelse til 0.klasse

Der oprettes hvert år en ny 0. klasse på Ros Privatskole. Skolen optager maksimalt 24 elever pr. årgang, og antallet af pladser er derfor begrænset. Skolen kan ikke garantere optagelse for alle ansøgere.

Børn fra Ros Børnehave samt søskende til elever på skolen har fortrinsret, men skal fortsat skrives op på ventelisten.

Ønsker I at skrive jeres barn på ventelisten til 0. klasse, skal I benytte:
https://www.ventelisten.net/280396
(Login sker med MitID)

Skolen indkalder som udgangspunkt op til 24 børn til screeningssamtale. Skolen kan efter behov anmode om relevant dokumentation, herunder overleveringspapirer fra børnehaven, som skal afleveres eller fremsendes til skolen.

Optagelsesproces for 0. klasse

  • Optagelsesproceduren foregår i december.
  • Alle ansøgere modtager besked om deres optagelsesstatus senest ved udgangen af januar.
  • Hvis barnet ikke tilbydes en plads, forbliver det på ventelisten og kan komme i betragtning, hvis der senere opstår en ledig plads – også i de kommende år.
 

Venteliste

For at komme i betragtning til en plads på Ros Privatskole skal barnet være skrevet op på skolens venteliste.

Opskrivning sker via:
https://www.ventelisten.net/280396
(Login sker med MitID)

Når opskrivningen er gennemført, modtager I en elektronisk kvittering. Opskrivning på ventelisten er ikke en garanti for optagelse.

Vi kontakter jer, hvis og når der opstår en ledig plads i den relevante klasse.

Optagelsessamtale

Alle familier indkaldes til en optagelsessamtale, før en eventuel optagelse kan finde sted.

Til samtalen deltager:

  • eleven (den vigtigste deltager)
  • én eller begge forældre
  • skolelederen

Formålet med samtalen er at:

  • afstemme forventninger
  • drøfte rammerne for barnets skolegang
  • vurdere, om Ros Privatskole er det rette valg for barnet
 

Prøveperiode – skole

Ved optagelse tilbydes barnet som udgangspunkt en gensidig prøveperiode på op til tre måneder. Prøveperioden kan forlænges, hvis skolen vurderer, at der er behov for det.

Hvis barnet, familien eller skolen vurderer, at Ros Privatskole ikke er det rette skoletilbud, vil barnet blive henvist til anden skole.

Efter prøveperioden drøfter skolelederen forløbet med klassens lærere og kontakter herefter forældrene telefonisk om det videre forløb.

Indmeldelse til 1.–9. klasse

Når dit barn står på ventelisten, kontakter skolen jer, hvis der opstår en ledig plads i den relevante klasse.

Indmeldelsesforløbet består af:

  • en samtale med skolelederen
  • Optagelsesprøve med relevante faglærer
  • en gensidig prøveperiode på op til tre måneder

Der kan i forbindelse med optagelsen indgå faglige prøver eller test som grundlag for en god og tryg opstart.

Optagelse og venteliste - Ros Børnehave

Ros Børnehave er en del af Ros Privatskole, og alle er velkomne til at søge om optagelse i børnehaven.

Ønsker I, at jeres barn skal gå i Ros Børnehave, skal barnet skrives op på børnehavens venteliste via den elektroniske ansøgningsformular.

Opskrivning sker via:
https://www.ventelisten.net/280396
(Login sker med MitID)

Opskrivning på ventelisten er ikke en garanti for optagelse.

Opskrivningen gælder, indtil I bliver tilbudt en plads. Hvis I bliver tilbudt en plads og vælger at takke nej, er det muligt fortsat at stå på ventelisten, hvis I ønsker det.

Ros Børnehave oplyser ikke en præcis placering på ventelisten, da optagelse beror på en samlet vurdering. I vurderingen kan blandt andet indgå:

  • søskendeforhold
  • institutionens sammensætning
  • aldersfordeling og ledige pladser

Ros Børnehave er en mindre institution med to stuer, og optagelse sker derfor efter gældende kvoter pr. årgang. Et barn kan tidligst optages, når barnet er fyldt 2 år og 10 måneder, i overensstemmelse med Roskilde Kommunes retningslinjer.

Det er forældrenes ansvar at sikre, at kontaktoplysninger (e-mail og telefonnummer) altid er opdaterede. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med jer, når der opstår en ledig plads, forbeholder vi os retten til at slette barnet fra ventelisten.

Udmelding

Udmelding fra Ros Privatskole & Ros Børnehave skal ske skriftligt via mail til info@rosps.dk.

Opsigelsesvarslet er løbende måned + 1 måned.
Det betyder, at der opkræves skole- eller børnehavebetaling for den måned, hvor udmeldelsen modtages, samt den efterfølgende måned.

Vigtige bemærkninger

  • Opskrivning på ventelisten er uforpligtende for både skole/børnehave og forældre
  • Der gives ikke garanti for optagelse
  • Skolen og børnehaven kan ikke oplyse en præcis placering på ventelisten
  • Et tilbud om samtale er ikke ensbetydende med optagelse
  • Det er forældrenes ansvar, at kontaktoplysninger holdes opdaterede
 

Spørgsmål

Har I spørgsmål til optagelse, venteliste eller indskrivning for skole eller børnehave, er I altid velkomne til at kontakte os.

Takster

Skole

2025/26: 875 kr.
2026/27: 900 kr.

SFO

2025/26: 770 kr.
2026/27: 795 kr.
Mini SFO 2026: 1.645kr.
Mini SFO 2027: 1.695kr.

Transport

2025/26:
Albertslund/Ishøj/Taastrup: 720 kr.
Hedehusene: 620 kr.

2026/27:
Albertslund/Ishøj/Taastrup: 745 kr.
Hedehusene: 640 kr.

Børnehave

2026: 2.100 kr.
2027 : Fastlægges ultimo 2026
Fuldtidsplads uden madordning

SKOLE

  • Skole, SFO og transport opkræves over 11 måneder.
  • Mini-SFO opkræves betaling i 2 måneder (maj og juni).
  • Skole-, SFO- og transporttakster reguleres årligt ved skoleårets start med en årlig stigning på 3 %.
  • Indmeldelsesgebyr: 1.000 kr.
  • Depositum: 2.000 kr. Refunderes ved udmeldelse, såfremt der ikke mangler bøger, materialer eller andet tilhørende udstyr.
  • Manglende PBS-tilmelding: 149 kr.

 

BØRNEHAVE

  • Børnehavetaksten reguleres årligt i januar i henhold til Roskilde Kommunes takstregulering.
  • Børnehaven opkræves betaling for alle årets måneder.
  • Manglende PBS-tilmelding: 149 kr.

Tilmeld betalingsservice (PBS)​