Det pædagogiske personale har ansvar for at skabe rammer, hvor børn oplever at blive set, hørt og anerkendt, og hvor de er aktive medskabere af deres egen læring. Leg og en legende tilgang er grundlaget for det pædagogiske arbejde og læreplanens fokus. Forskningen viser, at det er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i forhold til barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling.

Velfungerende samspil og relationer mellem børn og pædagogisk personale er afgørende for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde – når der er tale om både planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg og rutinesituationer. Derfor er det vigtigt, at barnet føler sig set og forstået, og at barnet oplever, at det har en demokratisk stemme. Legen og legende, nysgerrige til gange er udgangspunktet for de processer, som barnet ind går i, og som det pædagogiske personale har ansvaret for at rammesætte. Læreplanen skal understøtte, at dette fokus fastholdes i det pædagogiske arbejde. Vi skal have viden om og være bevidste om egen virkning og at alle relationer, der udspiller sig mellem børn og pædagogisk personale, har betydning for barnet. Vi skal derfor være bevidste om den magt og de positioner, vi har og de positioner, som vi sætter børnene i. Vi skal reflektere over, om vi i vores tilgang og vores måde at kommunikere på, kommer til at udelukke nogle børn fra deltagelse.

Det betyder, at

• Vores relation til børnene er kendetegnet ved omsorg, følelsesmæssigt engagement, opmærksomhed, interesse, respekt og et refleksivt nærvær. Vi arbejder med en bevidst og kritisk refleksion over vores pædagogiske praksis.
• Vi ved, at pædagogiske strategier har størst effekt, når de bygger på stærke relationer til børnene. Relationer, som understøttes af vedvarende fælles tænkning, der stimulerer og udvikler barnets evne til abstrakt tænkning og kritisk refleksion.
• Vi stiller åbne spørgsmål og skaber rammer for en ligeværdig dialog mellem voksen og barn.
• Vi er bevidste om, at tryg tilknytning er en forudsætning for gode interaktioner. Når vi i vores samspil viser interesse, glæde og omsorg for børnegruppen og reagerer sensitivt på både gruppen og det enkelte barn, styrker vi relationerne – både mellem voksne og børn og børnene imellem.
• Vi arbejder bevidst med vores position som gatekeeper og skaber dermed muligheder for børnenes inddragelse og medindflydelse i interaktionen.

Børns deltagelse og indflydelse er vigtig for børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse, og er med til at forme dem som borgere i et demokratisk samfund. Dannelse er både et mål for det pædagogiske arbejde og en del af indholdet og måden, vi arbejder på. Derfor skal dannelse, ligestilling og demokrati være en naturlig del af hverdagen i dagtilbuddet. Børnene skal opleve, at de har medindflydelse på hverdagen og aktiviteterne – uanset deres baggrund, køn, alder eller kultur.

Det pædagogiske indhold skal give mening for barnet, udfordre det og tage udgangspunkt i børnenes egne måder at forstå og handle på i en digital og global verden. Det pædagogiske personale skal invitere børnene til aktiv deltagelse, så de er med til at forme deres egen læring og får erfaringer med demokrati i praksis.

Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge pædagogiske læringsmiljøer. Legen er grundlæggende, og arbejdet tager altid udgangspunkt i børnenes perspektiv. Barndommen har værdi i sig selv, og derfor skal læringsmiljøet tage udgangspunkt i børneperspektivet – både i hverdagssituationer, i børnenes egne lege og i voksenplanlagte aktiviteter.

Det betyder, at:

• Vi har særligt fokus på børns forskellige forudsætninger for medbestemmelse og skaber plads til de børn, som ikke selv tager initiativ til at få indflydelse.
• Det betyder, at vi ser børn som aktive medborgere, der er eksperter i deres eget liv.
• Vi arbejder for, at alle børn får mulighed for at deltage og blive hørt, samtidig med at vi er bevidste om, at medvirken ikke nødvendigvis betyder, at børn deltager i alle beslutninger.
• Vi tilrettelægger den pædagogiske praksis med respekt for både det enkelte barn og fællesskabet og har fokus på samspil, deltagelse og gensidig påvirkning i fællesskabet.
• Vi sikrer børnenes deltagelsesmuligheder ved at tilpasse læringsmiljøerne til det enkelte barns udviklingsniveau.
• Vi inviterer børnene til aktiv deltagelse i demokratiske sammenhænge og inddrager dem i hverdagens gøremål, hvor de bliver anerkendt både som individer og som en del af fællesskabet.
• Vi sørger for, at børnene ved, hvad der skal ske i løbet af dagen, og hvad der forventes af dem.
• Vi er nysgerrige på børnenes perspektiver og inddrager deres tanker og ønsker, når vi træffer pædagogiske beslutninger.
• Vi skaber en balance mellem børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter.
• Vi arbejder systematisk med at inddrage børnenes stemme i den pædagogiske didaktik – herunder i målformulering, dokumentation, evaluering og gennem børnesamtaler.

Leg og læring er tæt forbundne begreber. Børn lærer hele tiden – også gennem leg. Derfor skal både spontan og selvorganiseret leg anerkendes, respekteres og have god plads i hverdagen i dagtilbuddene.

Samtidig har det pædagogiske personale et ansvar for at være opmærksomme på, hvordan legefællesskaberne udvikler sig. Leg har en central betydning for børns udvikling og er en vigtig ramme for læring gennem nysgerrighed, kropslige erfaringer og fællesskaber med andre.

Det pædagogiske personale skaber trygge og varierede læringsmiljøer, hvor børns leg og interesser danner udgangspunkt for læring. Læring foregår både i leg, planlagte aktiviteter og hverdagssituationer og tager udgangspunkt i en legende og eksperimenterende tilgang.

Rammesatte legeaktiviteter kan tage udgangspunkt i fælles refleksion mellem børn og voksne om, hvordan legen kan formes og videreudvikles. Pædagogisk tilrettelagte lege giver samtidig mulighed for at inddrage børn, som ellers kan have svært ved at finde plads i legen.

Det betyder, at:

• Vi er bevidste om, at tryghed er en grundlæggende forudsætning for børns læring.
• Vi ved, at læring foregår hele tiden – både i legen, i de daglige rutiner og i hverdagens situationer – og at disse er lige så betydningsfulde som planlagte aktiviteter.
• Vi har fokus på børns legekompetencer og støtter børnene i at udvikle og udfolde deres leg.
• Vi arbejder med en tydelig pædagogisk intention i de læringsmiljøer, vi stiller til rådighed, og udvikler legezoner, der sikrer børnene mangfoldige og varierede legemuligheder.
• De legemiljøer, vi skaber, er indbydende og inspirerende og giver plads til både leg og fordybelse.
• Vi deltager som voksne i legen, når det gavner børnene, og reflekterer løbende over vores rolle og position i legen.
• Vi opstiller læringsmål for alle børn – både individuelt og i fællesskabet – og inddrager både børn og forældre i arbejdet med disse mål.
• Vi anerkender, at leg har værdi i sig selv og er lystbetonet, og derfor tager vi udgangspunkt i børnenes interesser og optagetheder.
• Vi understøtter de læringsmuligheder, der opstår i nuet – i børnenes leg, samtaler og konflikter.

I dagtilbud indgår børn i sociale fællesskaber med andre børn og voksne, uanset baggrund. Børnene og det pædagogiske personale skaber sammen et socialt rum, hvor børnene lærer og udvikler sig gennem leg, samspil og dannelse. Hverdagen skal give plads til både det enkelte barns initiativ og aktive deltagelse samt til fællesskabet, nye relationer og afprøvning af forskellige roller. Det pædagogiske personale og ledelsen har ansvar for at skabe en balance mellem individets behov og fællesskabets trivsel.

• Vi skaber læringsmiljøer hvor børnefællesskaberne er tilpas i størrelsen, så de er overskuelige for børnene, og hvor der skabes mulighed for gode relationer hinanden imellem.
• Vi tilrettelægger læringsmiljøer, hvor børnene/barnet oplever at være bidragende og føler sig betydningsfuld i fællesskabet.
• Vi opfordrer og støtter børnene i at hjælpe hinanden.
• Vi støtter børnene i at være i dialog sammen, at lytte, tale, lytte, forstå og tage hensyn til hinanden.
• Vi skaber rum for børns mulighed for at samarbejde og løse opgaver sammen.
• Vi er som rollemodel bevidste i vores eget samarbejde med kolleger, forældre, samarbejdspartnere.
• Vi opfordrer forældre til at lave legeaftaler hjemme, så alle bidrager til at styrke børnenes legerelationer.

Et pædagogisk læringsmiljø er et miljø, hvor børns trivsel, læring, udvikling og dannelse understøttes hele dagen – i leg, planlagte aktiviteter, spontane situationer og daglige rutiner. Det skabes gennem et samspil mellem strukturelle elementer (fx personalets kompetencer, børnegruppens størrelse, fysiske rammer og digitale redskaber) og proceselementer (fx empati, dialog, forældresamarbejde og hverdagens rytme).

Læringsmiljøet skal tilrettelægges, så det:

• understøtter børns sociale, emotionelle, kognitive og kropslige udvikling
• giver børn mulighed for at sige til og fra og deltage i både kendte og nye fællesskaber
• skaber et rigt sprogligt miljø med åbne spørgsmål og dialoger
• integrerer læring i alle hverdagssituationer, fx skift, garderobe, frokost og oprydning
• tager hensyn til børnenes perspektiver, deltagelse, forskellige forudsætninger og fællesskabet

Det pædagogiske personale reflekterer over og tilpasser løbende læringsmiljøet, så børnene får de bedste betingelser for at trives, lære og udvikle sig.

Processer i det gode læringsmiljø:

• Vi skaber læringsmiljøer med udgangspunkt i barnets Zone for Nærmeste Udvikling.
• Tilrettelæggelsen bygger på didaktiske overvejelser og pædagogiske begrundelser.
• Vi tilrettelægger en vekselvirkning mellem vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter og er bevidste om relationer og samspil – mellem børnene, mellem børn og personale samt mellem personalet.
• Vi reflekterer over vores egen og hinandens rolle og positionering, og hvornår vi skal gå foran, ved siden af eller bagved børnene.
• Vi er nærværende, nysgerrige og tager hensyn til børnenes perspektiver. Vi sikrer vedvarende fællestænkning og tager ansvar for, at børn får adgang til deltagelse og læring. Som pædagoger fungerer vi som gatekeepers for børnenes læring.

Barnets læring i hjemmet har stor betydning for dets udvikling, og et godt samspil mellem forældre og dagtilbud er afgørende for læring og trivsel.

Et meningsfuldt samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale øger barnets tryghed og positive oplevelser. Det pædagogiske personale skal derfor vejlede forældre om, hvordan de kan støtte barnets læring derhjemme, fx ved højtlæsning, sang og samtaler, der udvikler sprog, nysgerrighed og erfaringer. Det daglige samarbejde bygger på tillid, dialog og gensidige forventninger, så både dagtilbud og forældre tager ansvar for barnets trivsel og læring.

Det betyder, at:

• Forældrenes viden om barnet er central for vores arbejde, og vi taler med dem om deres betydning for barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse.
• Vi møder forældre med åbenhed, tillid og respekt og prioriterer samarbejdet som en del af dagtilbuddets kerneopgave.
• Vi skaber rammer for tillidsfulde relationer, så både børn og forældre føler sig velkomne, og vi anerkender, at forældre har det primære ansvar for deres barns opvækst.
• Vi tilstræber et godt samspil mellem hjem og dagtilbud, arbejder differentieret ud fra forældres baggrund og behov og involverer forældrene aktivt i barnets hverdag.
• Vi er tydelige i dialogen om gensidige forventninger, informerer om dagtilbuddets hverdag og pædagogiske praksis, og understøtter forældrenes medansvar for børnenes trivsel og deltagelse i fællesskaber.

At være i en udsat position kan se forskelligt ud fra barn til barn og vare kortere eller længere tid. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i børnenes trivsel og deres aktuelle og fremtidige udviklingsbehov. Læringsmiljøet og de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges derfor målrettet, så de understøtter børnenes trivsel, udvikling og dannelse. Som en lille børnehave med få børn kan vi hurtigt observere og reagere, når et barn har behov for særlig støtte. Dette gør det muligt for os at tilpasse aktiviteterne, skabe trygge relationer og give barnet individuelle muligheder for mestring og deltagelse i fællesskabet – samtidig med at det fortsat oplever at være en del af hele børnegruppen.

Det betyder, at:

• Alle børn indgår i fællesskabet, uanset deres forskellige forudsætninger. Vi tilrettelægger læringsmiljøer ud fra hvert barns Zone for Nærmeste Udvikling (ZNU), så alle børn kan deltage med succes.
• Vi er opmærksomme på, at børn med særlige behov kan have brug for tilpasninger i hverdagen, fx flere pauser, piktogrammer eller hørebøffer.
• Vi har et særligt ansvar for tæt dialog og samarbejde med forældrene, med klarhed og opfølgning på barnets trivsel og læring. Den tidlige opsporing styrkes gennem tværfagligt samarbejde og medarbejdernes kompetenceudvikling.
• Vi arbejder bevidst med narrativer og positioner, der styrker barnet i fællesskabet, og vi anerkender alle som ligeværdige – først og fremmest gennem vores rollemodel-adfærd, som børnene spejler i deres møde med hinanden.

Fra barnet starter hos os, til det skal videre i SFO eller skole, oplever barnet flere overgange: fra hjem til vuggestue, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til SFO og skole. Vores opgave er at skabe sammenhæng i disse overgange, så de bygger på positive oplevelser og erfaringer. Vi ved, at tidlige erfaringer med overgange styrker børns kompetencer til at håndtere fremtidige overgange i livet.

I barnets sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen og forbereder børnene bedst muligt på skolestart. Arbejdet tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og de seks læreplanstemaer, som har tæt sammenhæng med indholdet i børnehaveklassen.

Sammenhæng betyder ikke, at indholdet i dagtilbud og skole skal være ens. Fokus er på børnenes trivsel, deltagelse i fællesskaber, nysgerrighed, lyst til læring og mod på nye oplevelser. Læringsmiljøet skal give børnene positive erfaringer med sociale fællesskaber, styrke deres vedholdenhed og initiativ samt introducere dem til grundlæggende færdigheder som bogstaver, tal, mønstre og former.

Formålet er, at børnene får erfaringer og kompetencer, der gør dem trygge, nysgerrige og aktive deltagere i overgangen fra dagtilbud til børnehaveklasse.

Det betyder, at:

• Faste pædagoger er tilknyttet det skoleforberedende arbejde.
• Det målrettede skoleforberedende arbejde starter 1. maj året før børnene begynder i miniSFO/skole, og der udarbejdes en pædagogisk plan, som styrker børnenes skoleparathed.
• Der afholdes overleveringsmøde med skolen om det enkelte barn for at sikre den bedst mulige start i skolen.
• Fokus er på kompetence mål frem for færdighedsmål.
• Det skoleforberedende arbejde integreres i dagligdagen for hele børnehavegruppen, samtidig med at der tilrettelægges særlige forløb for skolegruppen.
• Vi er nysgerrige og inddrager forældrenes perspektiv i overgangene.
• Læringsmiljøer i overgangene tilrettelægges, så børnene oplever genkendelighed og mestring.