DE DAGLIGE RUTINER

Kl. 7.00 – 9.00 | Åbning og modtagelse
Børnehaven åbner, og børnene modtages af én voksen. Morgenen tilrettelægges med rolige, praksisnære aktiviteter og leg i mindre læringsmiljøer, som understøtter tryghed, relationer og en god start på dagen.

Kl. 9.15 | Sidste børn ankommer
Som udgangspunkt modtages der ikke børn efter dette tidspunkt, medmindre andet er aftalt på forhånd. Dette bidrager til sammenhæng, forudsigelighed og ro i dagens pædagogiske aktiviteter.

Kl. 9.30 – 9.45 | Samling
Fælles samling med fokus på fællesskab, dialog og deltagelse. Her synger vi, taler om dagens indhold og styrker børnenes sproglige og sociale kompetencer. Der serveres frugt og lille brød.

Kl. 9.45 – 11.00 | Læringsgrupper
Børnene opdeles i mindre grupper, hvor der arbejdes målrettet med leg, læring og udvikling. Aktiviteterne tilrettelægges med afsæt i børnenes forudsætninger, interesser og aktuelle udviklingsbehov.

Kl. 11.00 – 11:45 | Frokost
Fælles frokost i rolige rammer med fokus på selvhjulpenhed, fællesskab og gode måltidsvaner. Børnene spiser af egen madpakke og støttes i aktiv deltagelse i måltidsfællesskabet.

Kl. 11.45 – 14:00 | Udeleg på legepladsen
Udeleg sammen med de voksne, hvor der er plads til både børne- og vokseninitierede lege. Der arbejdes med bevægelse, motorisk udvikling, sociale relationer og fællesskab.

Kl. 14.00 – 14.30 | Mellemmåltid og dialogisk læsning
Børnene spiser rester af madpakken. Samtidig arbejdes der med dialogisk læsning, som understøtter sproglig udvikling, fælles opmærksomhed og samtale.

Kl. 14.30 – 16.40 | Leg i læringsmiljøer
Børnene vælger lege og aktiviteter i børnehavens forskellige læringsmiljøer. De voksne understøtter børnenes leg, relationer og deltagelsesmuligheder gennem nærvær og pædagogisk guidning.

Kl. 17.00 | Børnehaven lukker